Skilte, støjskærme, trafikafvikling: Alt det, der får infrastrukturen til at virke

Oprettet d. under Artikler

En vej er ikke bare en stribe asfalt. For at en vej kan fungere, er der en masse elementer, der skal være på plads: Skilte skal vise vej, autoværn skal sikre bilisterne, støjskærme skal sikre naboerne og somme tider skal trafikken afvikles rundt om et arbejde. Saferoad Daluiso har specialiseret sig i alt det, der får veje og trafik til at fungere.

Det er næsten hundrede procent sikkert, at du inden for de seneste 24 timer har set et af Saferoads Daluisos produkter. Som Danmarks største leverandør af trafikskilte og udstyr til trafikafvikling ved f.eks. vejarbejde, så er deres produkter overalt.

 

“Vi er overalt, hvor der er infrastruktur. Vi leverer skilte på eftergivelige master, sørger for trafikafvikling ved vejarbejder og så leverer vi støjskærme og stålløsninger. Vi er en slags totalleverandør af alt inventar på vejene,” siger Søren Neergaard, Business Unit Manager WZP & Projects.

 

Som totalleverandør til veje og infrastruktur har Saferoad en finger på pulsen med de nyeste tendenser. Her er sikkerhedsløsninger og støjafskærmning områder i vækst.

 

“Vi leverer mange skilte med eftergivelige master, der giver en bedre trafiksikkerhed ved ulykker. Et andet klart vækstområde er støjafskærmning, der er vokset fra at fylde ingenting til at have en millionomsætning på få år,” siger Søren Neergaard, der fortæller at Saferoad har udviklet sit eget produkt til støjafskærmning, der er baseret på virksomhedens erfaringer med at levere stålkonstruktioner.

Byrum og trafikafvikling

Et af de steder, hvor man i hvert fald er blevet vant til at se Saferoads navn er i Odense, hvor Saferoad stor for trafikafviklingsløsningerne i forbindelse med bygningen af byens nye letbane.

 

“Vi har udstyr og kompetencer til at sikre meget store og komplekse arbejder – også inde i byerne,” siger Søren Neergaard.

 

For at kunne arbejde så tæt på trafikken, som Saferoads medarbejdere gør, har de en TMA sikkerhedsuddannelse. Det er et krav for at f.eks. kan udføre tilsyn af opstillede vejafspærringer, som Saferoad selv står for.

 

“Vi har et stort fokus på sikkerhed, både vores medarbejderes og trafikanterne, men i høj grad også for dem, der er naboer til vejene. Det er vores grundlag. Ud fra det grundlag har vi udvidet vores produktsortiment, så vi også leverer byrumsinventar, som borde og bænke i vores serie City Life,” siger Søren Neergaard.

Om Saferoad

Er leverandør af løsninger, som øger trafiksikkerheden for alle trafikanter.

 

Missionen er at hjælpe folk på farten, hvad enten det er folk i bil, på cykel eller til fods.

 

Har hjulpet staten, kommuner, entreprenører og private virksomheder i mere end et kvart århundrede.

 

Leverer bl.a. vejskilte, afspærring, vejmarkering, autoværn, afmærkning, støjskærme og brorækværker.

 

Dertil kommer et stort sortiment af park- og byudstyr.

 

Har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Greve.

 

Den oprindelige artikel er bragt i magasinet Infrastruktur. 

 

Se den oprindelige artikel i pdf her.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar