Saferoad – alt indenfor vejsikkerhed

oprettet d. under Artikler

Fra at være en fynsk producent af vejskilte er Saferoad i dag en totalleverandør, der klarer alle opgaver indenfor færdselstavler, afspærring og støjskærme fra idé til færdigt projekt.

Saferoad arbejder for at gøre det sikkert at bevæge sig på og opholde sig nær vejene. Det gør Saferoad ved at producere og montere færdselstavler og planlægge og udføre afspærring i forbindelse med vejarbejde. Derudover projekterer og opstiller Saferoad også støjskærme, som mindsker skadevirkningerne ved trafikstøj. Dermed er Saferoad en totalleverandør, der bistår med råd, vejledning og udførelse af alle faser af projekter indenfor vejsikkerhed.

Stærk lokal leverandør

Saferoad er solidt forankret på Fyn med hovedkontor på Hvidkjærvej i Odense. Virksomheden slog dørene op 1989. I 2008 blev virksomheden en del af den norske koncern Saferoad Group, og i 2015 skiftede den navn til Saferoad Daluiso A/S. I dag beskæftiger virksomheden cirka 80 medarbejdere, hvoraf mange har deres daglige gang i Odense. Derudover har Saferoad afdelinger i Aalborg, Aarhus og Greve. Dermed er Saferoad til stede lokalt og i stand til at løfte alle opgaver indenfor trafiksikkerhed over hele landet. 

Største producent af færdselstavler

Færdselstavler har fra starten spillet en vigtig rolle hos Saferoad. Virksomheden startede med at producere vejskilte og er i dag landets største leverandør af færdselstavler. Saferoad har en dyb ekspertise i produktionen af vejskilte og indgående kendskab til reglerne på området. Med moderne maskiner producerer Saferoads medarbejdere skilte af høj kvalitet, som holder i mange år. Det kommer også til at være tilfældet, når Saferoad skal levere permanente skilte til motorvejsudvidelsen på Fyn.

Ekspert i afspærring

Et andet område, som Saferoad har stor erfaring med, er afspærring i forbindelse med for eksempel vejarbejde. Saferoad har et stort sortiment af udstyr til afspærring som kegler, trafikværn og blinklamper på lager. Derudover hjælper virksomhedens eksperter med at sikre en effektiv trafikafvikling og at alle regler overholdes. Dette kan blandt andet ses på Fyn, hvor Saferoad står for afspærring i forbindelse med arbejdet på den kommende letbane i Odense og udvidelsen af den fynske motorvej.

Voksende leverandør af støjskærme

Trafikstøj er et alvorligt problem. Mange mennesker er påvirkede af for meget støj, og det forsager nedsat livskvalitet, søvnproblemer og helbredsproblemer på sigt. Saferoad rådgiver om, projekterer og opstiller støjskærme, der effektivt dæmper støjen fra stærkt trafikerede veje. Saferoad har i samarbejde med Vejdirektoratet opstillet støjskærme flere steder langs større veje, ligesom Saferoad har opstillet støjskærme i forbindelse med boligområder i samarbejde med Aalborg og Aarhus Kommune.

 

Saferoad har for Aalborg Kommune opsat en ny 4 meter høj støjskærm langs Tranholmvej over en strækning på ca. 2 km. Samarbejdet med Saferoad er forløbet tilfredsstillende med en god dialog og borgerne i området er glade for resultatet” 

Martin Fischer, Afdelingsleder, Aalborg Kommune

FAKTA: Hvad tilbyder Saferoad?

Med afdelinger i Odense, Greve, Aalborg og Aarhus kan Saferoad løfte en hvilken som helst skilte- eller trafikopgave i hele landet.

 

 

 

Produkter

Vejskilte, standere, afspærringsmateriel, støjskærme, eftergivelige master, fartdæmpere, vejmarkering og afmærkning, autoværn, rækværker, arbejdssikkerhedsskilte, oversigtstavler og piktogrammer.

Ydelser

Afspærring, montage, rådgivning, myndighedsbehandling, tilsyn.

 

Færdselstavler

Produktion og montering Saferoad er landets største producent af færdselstavler. Saferoad producerer skilte af en høj kvalitet, som har en lang levetid, og monterer færdselstavler efter ønske.

Afspærring

Tafikplanlægning og afvikling Det er en kompleks opgave at sikre korrekt afspærring i forbindelse med vejarbejde. Saferoad står blandt andet for afspærring.

Støjskærme

Rådgivning og udførelse Mange boligområder er er udsat for støj, som overskrider de tilladte grænser. Saferoad rådgiver om, projekterer og monterer støjskærme, der effektivt dæmper støj.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet Kommunefokus Odense Uge 49, 2020

 

Læs artiklen i pdf her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar